Tobias udgiver kagebog

Tobias er nu klar med sin første kagebog.

Tobias er nu klar med sin første kagebog.

Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Vinderen af sidste års Den store bagedyst er på gaden med 72 opskrifter

Der er opskrifter på små kager, fløde- og tørkager, snacks og brød samt  afstikkere i form af vulkanudbrud, skumfidus-fletninger og cigarer. I det hele taget er bogen ”Klassisk Tobias – kager og brød fra en amatør til en anden” et overflødighedshorn af fantasifulde opskrifter med flotte billeder.

Det er gået rigtig stærkt, siden Tobias Hamann sidste år suverænt vandt DR’s Den store bagedyst. Straks blev han hyret til at lave sit eget TV-program ”Tobias på kageeventyr”, og samtidig gik Tobias i gang med at lave sin første kagebog, som nu udkommer på Gyldendal. Opskrifterne er inspireret af smagsindtryk, som Tobias har fået på sine rejser rundt i alle afkroge af verden.

Tobias: Verden skal smages

- Verden fortjener at blive smagt, før man tager stilling, og heldigvis føler jeg mig rigtig godt tilpas på fremmed grund, fortæller den store kagekunstner blandt andet  i forordet til sin bog og fortsætter:

- Kagen blev min udtryksform. Min dagbog. Kagen er den måde, jeg fortæller på, skriver Tobias, som i sin debutbog præsenterer både simple kager med få ingredienser og mere komplekse kager, der kræver mere tid, inden bagværket er klar til servering.

Tobias' kagebog

Tobias' kagebog

 

Læs mere: Tobias er en populær herre

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden