31. jan. 2014
Af Casper Nielsen

Trine Dyrholm: Foreslår selv mit tøj i Arvingerne

Trine Dyrholm som Gro i "Arvingerne".
Trine Dyrholm som Gro i "Arvingerne".
Foto: Martin Lehmann/DR.
Trine Dyrholm fortæller, at hun selv er med til at vælge den kølige, stringente tøjstil, som kendetegner hendes figur Gro i DR’s ”Arvingerne”.

Trine Dyrholm trækker millioner af seere til skærmen som Gro Grønnegaard i DRs ”Arvingerne”.

Hendes dybe udskæringer og udfordrende kjoler vækker opsigt, og på modeugen afslørede hun, at hun selv har været med til at udvikle den kølige, stringente stil i afdæmpede farver, som kendetegner den lettere følelsesforskansede arving i serien.

- Vi samarbejder om det, og jeg kommer med nogle forslag (til kostumieren, red), siger Trine Dyrholm til BT.

Trine Dyrholm nævner det danske modehus - Wackerhaus - som blev stiftet af designeren Trine Wackerhaus i 2003 - som ét af de mærker både den fiktive Gro Grønnegaard, og hun selv har et svagt punkt for.

- Jeg er meget glad for Wackerhaus - dem har jeg selv en del ting fra. Men med hensyn til serien, så kommer det an på, hvad der passer til scenerne. Det er noget med, hvad der fungerer. Vi prøver så vidt muligt at være skandinaviske i det, og det er også min egen smag, siger Trine Dyrholm til avisen.

Også Jesper Høvrings fine kjoler har Dyrholm et godt øje til,

- Jeg er ikke meget til mode, men jeg interesser mig da for det, siger skuespillerinden, der snart skal til gallafest i Berlin.

Trine Dyrholm skal som et af jurymedlemmerne ved årets filmfestival i Berlin - 'Berlinalen' uddele Guld og sølv bjørne, sammen med skuespilleren Christoph Waltz fra 'Inglorious Basterds'.

Læs mere om: