28. apr. 2014
Af Lisbeth Grube

Trine Dyrholm sørger over tabet af sin far

Trine Dyrholm.
Trine Dyrholm.
Foto: Hanne Juul/BIILLED-BLADET
Skuespilleren har for nylig mistet sin far og savner ham meget.

Trine Dyrholm er netop nu i gang med optagelserne til anden sæson af DR-serien ”Arvingerne”, hvor hun som bekendt oplever at miste sin mor. Også privat kender den 42-årige skuespiller til at miste en forælder.

- Min far døde for nylig, og det er en stor sorg. Jeg savner ham meget, siger Trine Dyrholm i et interview med Børsen.

- ”Arvingerne” handler jo også om at miste, og det er jo noget, som vi alle skal igennem. Det er en kollektiv arv. Jeg synes, at man bliver mere sårbar, når man har børn. Nogle gange er det næsten ikke til at bære, når livets hudløshed bliver for åbenlys, men man må jo blot håbe på det bedste, siger skuespilleren, der er mor til femårige Axel med danseren Niclas Bendixen.

Optagelserne til de nye afsnit af ”Arvingerne” kommer til at vare mindst otte måneder.

Læs mere om: