16. jun. 2016
Af Lisbeth Grube

Trine Dyrholm springer ud som instruktør på Arvingerne

Trine Dyrholm.
Trine Dyrholm.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
- Det er sjovt, siger skuespiller Trine Dyrholm, som instruerer sine kolleger i sidste sæson af DR-dramaserien.

Optagelserne af tredje og sidste sæson af DR-successerien ”Arvingerne” er i fuld gang på Sydfyn i disse dage, og en debutant har sat sig i instruktørstolen.

Den 44-årige skuespiller Trine Dyrholm er nemlig gået bag kameraet og instruerer afsnit fem og seks.

Vind drømmerejse – deltag gratis

Trine Dyrholm utrolig glad

- Det er sjovt, og det er meget, meget udfordrende, svært, spændende og vildt. Jeg har følelsen af at lære noget nyt hver eneste dag, så jeg er utrolig glad for det, siger Trine Dyrholm.

Dagens optagelser finder sted på Grønnegaarden, som er centrum for seriens højspændte familiefejde mellem de fire søskende, spillet af Carsten Bjørnlund, Mikkel Boe Følsgaard, Marie Bach Hansen og Trine Dyrholm. Trine har altså både rollen som skuespiller - og det nye job som instruktør.

- Det giver mening på den måde, at jeg har blandet mig meget i materialet i flere sæsoner nu og siddet med i manusskrivningen. Så jeg føler egentlig, at jeg er godt rustet på den front. Og så arbejder vi ret kollektivt her, og der er nogle sindssygt dygtige skuespillere med, som giver alt, hvad de har fra første take, forklarer Trine Dyrholm.

Sidste sæson af ”Arvingerne” får premiere på DR1 til januar 2017.

LÆS MERE: Arvingerne er et hit i udlandet

Læs mere om: