28. aug. 2021
Af Liz Rørsig

Troels Lyby: Sådan fik jeg set familien undervejs i Sommertogtet

Troels Lyby
Troels Lyby.
Foto: Per Arnesen / DR
Troels Lyby har været rundt i det danske land i ”Sommertogtet – lyden af vores land” på DR1. Undervejs fik han mulighed for at se familien.

I ”Sommertogtet – lyden af vores land” oplever skuespilleren Troels Lyby og hans musikalske besætning Danmark set fra sejlsiden og besøger byer som Aarhus, Helsingør, Aalborg, Kerteminde, Kolby Kås og København.

Et skønt land

– Byerne tager sig særligt godt ud, når man sejler til havnen og dermed kommer lige ind i centrum – og det går op for én, hvor skønt et land, vi bor i. Det er noget andet at køre ind i en by ad en landevej eller motorvej, fortæller Troels Lyby til BILLED-BLADET.

Optagelserne foregik fra slutningen af maj til midten af juni, og Troels Lyby havde fri i weekenden, hvor han kunne tage hjem til familien.

Familien derhjemme

Han og skuespilkollegaen Cecilie Stenspil har sønnen Samuel, 3, og datteren Ellinor Rose på ét år.

- Det var første gang, jeg var væk fra mine to små børn i så lang tid ad gangen, så det var også en stor mundfuld og dejligt at komme hjem til dem igen hver weekend, siger Troels Lyby.

Læs mere om: