23. mar. 2021
Af Liz Rørsig

Ulla Essendrop får værtsrolle i nyt tv-program

Ulla Essendrop
Ulla Essendrop.
Foto: Hanne Juul.
Ulla Essendrop holder pause fra ”Aftenshowet” og bliver vært i et helt nyt program på DR1.

Ulla Essendrop bliver vært i en ny programserie på seks afsnit, ”Mit liv på nettet”, som får premiere den 8. april på DR1.

Går tæt på

I de nye programmer går tv-værten tæt på de sociale medier, som hun også selv er en aktiv bruger af, heriblandt Instagram, @ullaessendrop, hvor man kan følge hende.

- Jeg interesserer mig indgående for sociale medier, og de er en legeplads for mig, siger Ulla Essendrop til BILLED-BLADET.

- Men de seneste år er jeg også blevet mere og mere bevidst om skyggesiderne, siger DR1-værten, der blandt andet ser på, hvorfor danskerne bruger så meget tid på de sociale medier.

– Vi kommer omkring en masse forskellige emner som overforbrug, mobning, misinformation, og hvordan vi klæder vores børn på til at færdes trygt derude, lyder det fra Ulla Essendrop.

Læs mere om: