12. maj. 2018
Af Liz Rørsig

Ulla Essendrop igen med i Eurovisions-finalen: Jeg knus-elsker det

Ulla Essendrop
Ulla Essendrop
Foto: DR
Ulla Essendrop fra ”Aftenshowet” skal for tredje gang være Danmarks pointuddeler lørdag til Eurovision Song Contest. Dermed slår hun rekord.

Ulla Essendrop er tilbage på skærmen fra sin barselsorlov og uddeler lørdag den 12. maj de berømte Grand-Prix point fra Danmark til den store finale i Eurovision 2018 på DR1. Det er tredje år i træk, at ”Aftenshowet”s vært uddeler Danmarks point, og dermed slår hun rekorden, som den danske kvinde med flest pointuddelinger i rygsækken. Og det er noget, Ulla kan mærke.

Det er megafedt

- Det er megafedt! Jeg véd, at Lee Lin Chin, der uddeler Australiens point, er blevet helt kult på det. Og jeg kan også mærke det lidt selv. Siden jeg var vært på alle de danske presse-events, hvor alle de internationale fans kom, da vi selv stod for showet i 2014, har jeg fået mange reaktioner, når Grand Prix-fansene så har set mig som pointuddeler i de efterfølgende år, siger Ulla til dr.dk og fortsætter:

- Jeg har oplevet folk. der har skrevet fra Kroatien, England og Australien og spurgt, om det er mig igen i år. Så det er topfedt, at man har kontakt til en masse mennesker ude omkring i verden.

Knuselsker Grand Prix

Der er derfor ingen tvivl om, at Ulla glæder sig til lørdagens store begivenhed.

- Når man knuselsker Grand Prix lige så meget, som jeg gør - helt uden ironisk distance - så er det da en megafed opgave at stå med. Det er konfetti gange hundrede og altid en fest, siger Ulla.

Læs mere om: