16. sep. 2021
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Undrede du dig også? Her er forklaringen på Gift ved første blik-mysterie

Carsten & Jonna, Pernille & Michael og Morten & Mette fra ”Gift ved første blik”.
Carsten & Jonna, Pernille & Michael og Morten & Mette fra ”Gift ved første blik”.
Foto: DR/Snowman Productions
Mange har undret sig, og nu har vi fået svaret!

Den nye sæson af ”Gift ved første blik” er i fuld gang, og den byder som altid på mange øjeblikke, der vækker opsigt, og som får seerne til at diskutere hændelserne i DR-programmet.

En lille detalje, der undrede mange, kom allerede i det første afsnit.

Her modtog deltagerne nemlig en sms med besked om, at eksperterne havde fundet et match til dem, og at de derfor skulle giftes.

I programmet kunne man se, at deltagerne åbnede sms’en, hvor der stod: ”Du har et match, så derfor skal du giftes. Stort tillykke ??”

Det fik mange til at undre sig over, hvorfor der var to spørgsmålstegn til sidst i beskeden – og nu har vi fået svaret.

Det blev nemlig afsløret i podcasten ”Superfan”, hvor ”Gift ved første blik”-afsnittene bliver analyseret, og hvor deltagere og eksperter kommer på besøg og fortæller om deres oplevelser.

I 3. afsnit af ”Superfan” havde værterne Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb besøg af adfærdspsykologen Annemette Staal, som har været med til at matche sæsonens fem par – og hun forklarede, hvor spørgsmålstegnene kom fra.

De skyldtes nemlig en teknisk fejl!

- Det var meningen, at der skulle have været to emojis, og de havde prøvekørt den flere gange, og så ender det bare med to mærkelige spørgsmålstegn, og folk har virkelig studset over det, og det har vi jo også selv, griner Annemette Staal.

Du kan høre podcasten ”Superfan” HER, og du kan se ”Gift ved første blik” hver torsdag på DR1 og DRTV.

Læs mere om: