Vejrvært Nina Bendixen røg på skadestuen

Nina Bendixen.
Foto: AOP
Den 33-årige vejrvært Nina Bendixen er lidt udfordret i sit arbejde foran vejrkortet lige for tiden, for hendes venstre pegefinger var ude for lidt af et uheld i påsken.
Den smukke vært havde forberedt hjemmebagte boller til sin et år gamle datter Molly, da den nye brødkniv gled og ramte fingeren.
- Jeg hadede virkelig mig selv, for vi skulle besøge en bondegård i Ballerup med min datter, og jeg endte i stedet på skadestuen, siger Nina Bendixen til BILLED-BLADET.
Nina Bendixen fik vaccine
Hun havde nemlig bagt en lidt for blød dej, og det resulterede altså i, at hun endnu en gang skar ind i pegefingeren, hvor der i forvejen er et gammelt ar.
Nina Bendixen tog på skadestuen, hvor hun trods alt kun blev syet med to sting uden bedøvelse og fik en hvid forbinding på - billedet nederst har BILLED-BLADET fået lov at bringe.
- Jeg fik også en stivkrampevaccination, der har lammet højre arm lidt, så jeg snakker lige pludselig meget om det sydlige Danmark på vejrkortet, griner vejrværten.
Dejen skal have mere mel
Forbindingen må hun naturligvis også droppe, når hun skal på skærmen, men stingene skal til gengæld fjernes sidst på ugen.
Nina Bendixen er dog ikke helt færdig med at bage hjemmebag, for hun har planer om et nyt sæt boller.
Til gengæld er hun helt på det rene med, at der næste gang skal tilsættes lidt mere mel til dejen.
Seneste nyt
Udvalgt til dig
Fra forsiden