VIDEOER: Hør årets finalister til Melodi Grand Prix 2015

"X Factor"-dommer Remee står bag en af finalesangene. Og der er også genvalg til unge Anne Gadegaard i årets danske Melodi Grand Prix.

De 10 sange til årets Melodi Grand Prix er netop blevet offentliggjort. Og det er en blandet landhandel, vi får at høre til den danske finale, skriver DR i en pressemeddelelse - fra 60'er-inspireret rock over en udtryksfuld popballade og dansksproget soul/funk til et power pige-band. 

Forventningerne er dog store til vinderen, lyder det fra underholdningschef i DR, Jan Lagermand Lundme:

- Over de sidste par år har vi set et kvalitetsløft af indsendte sange. Det er sandelig også gældende for i år. Jeg er spændt på, hvem Danmark vælger som sejrsherre i år - det er uden tvivl et svært valg, siger han.

X Factor-stjerner med i Melodi Grand Prix

Der blev indsendt 687 sange til konkurrencen, syv heraf, og tre af sangene er kommet gennem finale-nåleøjet via wildcards. 

Ser man listen igennem, vil man kunne genkende Anne Gadegaard, der vandt de unges MGP i 2003. Hun synger sangen "Suitcase", som kæresten Micky Skeel har skrevet.

Der er også lidt "X Factor"-glans over finalen. Dommer Remee har skrevet en af sangene, ligesom den tidligere deltager Babou også får chancen for at stryge til tops i Østrig i maj. 

Finalen løber af stabelen i Aalborg den 7. februar - og i år er der to mandlige værter. "Monte Carlo"-værten Esben Bjerre og Jacob Riising.

De 10 finalister til Melodi Grand Prix 2015:

Sang 1

Artist: Sara Sukurani med sangen "Love Me Love Me" (wildcard)

Tekst og musik: Sara Sukurani, Robert Uhlmann, Arash Labaf og Alexander Papaconstantinou

Sang 2

Artist: Tina og René med sangen "Mi Amore"

Tekst og musik: Thomas G:son og Henrik Sethsson

Sang 3

Artist: Marcel & Soulman Group med sangen "Når veje krydses" (wildcard)
Tekst og musik: Marcel Gbekle, Jeanette Christiansen og Bjarne List Nissen

Sang 4

Artist: Cecilie Alexandra med sangen "Hotel A"

Tekst og musik: Bobby Ljunggreen, Marcos Ubeda og Kristian Lagerström

Sang 5

Artist: Andy Roda med sangen "Love is Love"
Tekst og musik: Andy Roda og Maria H. Jensen

Sang 6

Artist: Julie Bjerre med sangen "Tæt på mine drømme"
Tekst og musik: Maia Daniella Andersen, Jakob Schack Glæsner og Lise Cabble

Sang 7

Artist: Anti Social Media med sangen "The Way You Are"
Tekst: Remee S. Jackman, musik: Remee S. Jackman og Chief 1, produceret af: Lars "Chief 1" Pedersen

Sang 8

Artist: Anne Gadegaard med sangen "Suitcase"
Tekst og musik: Micky Skeel og Magnus Funemyr

Sang 9

Artist: Babou med sangen "Manjana"
Tekst og musik: Lasse Lindorff, Daniel Rothmann, Thomas Sardorf, Karen Rosenberg, Nicolas Rebscher, Matthias Zürkler og Johannes Loefller

Sang 10

Artist: World of Girls med sangen "Summer Without You" (wildcard)
Tekst og musik: Martin Fliegenschmidt, Rune Braager og Daniel Calvin Østergaard

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden