14. apr. 2023
Af Caroline Andersen

Vidste du det? Dette britiske tv-program stammer Stjerneklar fra

Joakim Ingversen
Joakim Ingversen er ny vært på "Stjerneklar".
Foto: DR/ Peter Laursen
Har du også undret dig over, hvilket udenlandsk tv-program "Stjerneklar" stammer fra?

DR1's nye underholdningsprogram "Stjerneklar" kommer fra det britiske TV-show "Starstruck", som havde premiere sidste år på den britiske streamingtjeneste ITV.

Der er dog en lille forskel mellem den danske og britiske version af programmet. For i den danske version foregår programmet live, hvor deltagerne skal performe foran et publikum, fire dommere og alle seerne hjemme i stuerne.

– Det giver en helt særlig nerve at sende direkte, og i den kommende tid får vi faktisk besøg af tv-folk fra en stribe lande, der gerne vil se, hvordan vi løser det som de første, fortæller redaktionschef Andreas Munksgaard fra produktionsselskabet Mastiff til DR.

I “Stjerneklar” får helt almindelige danskere mulighed for at blive forvandlet til deres store idoler, hvor de skal optræde som dem på live tv.

Du kan se "Stjerneklar" hver fredag klokken 20.00 på DR1 og DRTV.

Læs mere om: