Vidste du det? Jordemoderens Trixie er gift med kendt kollega fra tv-serien

Jordemoderen Trixie har ikke haft det helt nemt med kærligheden i DR-serien ”Jordemoderen”, men heldigvis går det meget bedre i virkeligheden.
Den 38-årige skuespiller bag rollen, Helen George, har nemlig for længst fundet kærligheden. Og det er ikke med hvem som helst.
Helen George forelskede sig nemlig i en af sine medspillere i ”Jordemoderen” tilbage i 2016.
Det var Jack Ashton, som seerne lærte at kende som den flotte og charmerende præst Tom.

Forelsket bag kameraet
Præsten Tom ankom til Nonnatus House i sæson 3 af ”Jordemoderen” og arbejdede tæt sammen med nonnerne og jordemødrene, blandt andre den smukke og blonde Helen George, inden han forlod serien i sæson 7.
Trixie og Tom forelskede sig i hinanden og nåede at danne par i en periode, men det gik ikke i længden, og de brød forlovelsen.

Vidste du det? Jordemoderen er baseret på autentiske hændelser
Bag kameraet så det dog helt anderledes ud for skuespillerne bag rollerne. Kærligheden blomstrede mellem Helen George og Jack Ashton, og de begyndte at date i 2016.

Har to børn
I september 2017 blev Helen George og Jack Ashton forældre for første gang til datteren Wren Ivy. I november 2021 fulgte datteren Lark.
Helen George har medvirket i ”Jordemoderen” siden 2012, men da hun var gravid anden gang, forlod hun serien i en periode for at holde barselsorlov.

Derfor forlod Chummy fra Jordemoderen serien
Sæson 11 af "Jordemoderen" har premiere mandag den 26. december kl. 17.30 på DR1.
Der kommer otte nye afsnit, som alle sendes på DR1 i uge 52.
