Vidste du det om Ulven kommer-stjernen? Hollys søster er også skuespiller

Flora Ofelia Hofmann Lindahl.

Flora Ofelia Hofmann Lindahl.

Foto: Kaspar Wenstrup
Flora Ofelia Hofmann Lindahl spiller Holly i DR-serien ”Ulven kommer”, men faktisk er hendes storesøster også skuespiller.

Flora Ofelia Hofmann Lindahl kan opleves som Holly i DR1-serien ”Ulven kommer”, men faktisk er hun ikke den eneste skuespiller i familien.

Det unge stjernefrø blev inspireret til at gå skuespilvejen af sin storesøster Freja-Bella på 18 år.  

- Freja Bella har altid gerne villet være skuespiller. Hun brænder virkelig for det, og så tænkte jeg, at jeg måske også skulle prøve det, fordi jeg altid har villet det samme som hende, fortæller Flora Ofelia til BILLED-BLADET og fortsætter:

Giv BILLED-BLADET i julegave og få rabatKlik og læs hvordan

- Så gik jeg til min første casting, og så fik jeg faktisk rollen. Det var mig, der fik succes først af os to, men nu har hun også fået succes.

Har begge deltaget i MGP

15-årige Flora Ofelia Hofmann Lindahl fortæller, at hendes tre år ældre søster har medvirket i filmen ”Druk” og har lavet en masse kortfilm.

Derudover deler søstrene interessen for musik, og de har begge deltaget i det danske Melodi Grand Prix for børn, MGP – Freja-Bella i 2012 og Flora Ofelia i 2015, hvor hun vandt sangkonkurrencen.

- Min søster og jeg er meget afhængige af hinanden og kan ikke rigtig undvære hinanden. Hun flyttede hjemmefra for nogle måneder siden, så nu bor jeg noget af tiden hos min søster på Vesterbro, fortæller ”Ulven kommer”-stjernen.

Her ses de to søstre i 2016. 

Foto: Dan Mariegaard

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden