Lørdag, 12. december 2015 — af af Maria Rode Olsen

Vidunderbørn: Fantastisk finale i vente

al-fadl, vidunderbørn
Caroline Henderson, Al-Fadl i Vidunderbørn
Foto: Birger Storm
Fire lørdage har de fantastiske vidunderbørn vist Danmark deres talent på live-TV på DR1. I aften bliver vinderen af ”Vidunderbørn” 2015 fundet.

De talentfulde børn har spillet, sunget og danset deres vej ind i danskernes hjerter fire lørdage i november og december.

Nu er tiden kommet, hvor Danmarks første vidunderbarn skal kåres i TV-programmet ”Vidunderbørn” på DR1.

Violinisten Villads, Rune på klaver og sangeren Al-Fadl skal for sidste gang kæmpe om seernes stemmer i finalen, hvor de hver skal optræde hele tre gange.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Vidunderbørn og gode venner

Selvom ”Vidunderbørn” er en konkurrence, har deltagerne fået opbygget et tæt venskab bag scenen.

- Det er bare så hyggeligt, når vi er sammen uden for. Vi spiller meget bordfodbold, og ellers går vi bare rundt og snakker, fortæller finalisten Al-Fadl til BILLED-BLADET.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig? Klik her og læs hvordan

Så det har været hårdt for både publikum og deltagere at sige farvel til de tre andre vidunderbørn, vi har måttet tage afsked med i løbet af programmerne. Camille med sin fantastiske stemme, David med sine imponerende evner på slagtøj og Marie med sin betagende ballet.

Der er lagt op til en formidabel aften med en masse god musik, når finalen af ”Vidunderbørn” bliver vist lørdag 12. december kl. 20 på DR1.

LÆS MERE: Kim Sjøgren tager Villads fra "Vidunderbørn" med på turné

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden