Vidunderbørn: Seerne bestemmer i finalen

Vidunderbørn
Foto: DR

De seks talentfulde vidunderbørn har imponeret igen og igen, og det er nu blevet tid til den live finale, hvor seerne er med til at bestemme, hvem der løber med sejren.

Lørdag, 9. december 2017 - af Laura Dalgård Hansen

Lørdag efter lørdag har vi fulgt de seks dygtige vidunderbørn, og nu er det blevet afgørelsens time. 

Der er lagt op til en festlig aften, inden det bliver afgjort, hvem der løber med  titlen som årets vidunderbarn og ikke mindst prisen på 50.000 kroner.

 

Gæstedommer

Ligesom de forrige lørdage er der også i finalen en gæstedommer med ved dommerbordet.

Det er Mich Hansen – bedre kendt som Cutfather – som er den tredje dommer i aftenens finale. Han har også tidligere været med til at udpege de store talenter, da han var dommer i to sæsoner af "X Factor". 

Seerne stemmer

Det er dog ikke kun de tre dommere, der har noget at skulle have sagt i finalen.

Også seerne er med til at bestemme, hvem der løber med den eftertragtede titel.

Man kan nemlig stemme på sin favorit og dermed have indflydelse på, hvem der kan bryste sig af titlen som årets vidunderbarn.