9. maj. 2022
Af Majken Munk

Vild kærlighed vender tilbage: Nu kan du være med

Andreas og Pernille i "Vild kærlighed"
Andreas og Pernille i "Vild kærlighed"
Foto: Philip Engsig/ DR
Netop som første sæson af DR-datingprogrammet ”Vild kærlighed” er slut, afslører kanalen, at programmet vender tilbage.

Har du drømt om at opleve den svenske natur drivende på en tømmerflåde?

Samtidig kan du få muligheden for at opleve kærligheden.

Det er præmissen for DR-programmet ”Vild kærlighed”, som vender tilbage med en ny sæson.

Ny sæson

I ”Vild kærlighed” er ti singler blevet matchet af eksperter.

Sammen skal parrene sejle ned ad en svensk flod på en tømmerflåde, samtidig med at de lærer hinanden bedre at kende, så kærligheden muligvis blomstrer.

Søndag blev de to sidste afsnit af programmet frigivet på DR TV, og her kunne seerne nysgerrigt følge med i, hvordan det er gået singlerne efter optagelserne.

I forbindelse med programmets afslutning, afslører DR, at der kommer en ny sæson af programmet, som også er blevet solgt til udlandet.

Søger singler

Kanalen søger nemlig et nyt hold friske singler i alderen 20 til 30 år, som er klar på en lignende oplevelse.

De nye singler vil blive matchet med en partner af programmets matching-eksperter, som sørger for at finde det mest perfekte match.

Udover alderen er det eneste andet krav for at være med i programmet, at man kan tage af sted i 12 sammenhængende dage i slutningen af august 2022.

Vil du være deltager, kan du ansøge her (link fjernet).

Læs mere om: