Annonce
16. nov. 2025
Af Luise Marie Bekker

What!? Den amerikanske direktør i Carmen Curlers er gift med dansker - og du har helt sikkert set hende før!

Sam Robards spiller Mr. Andersson i "Carmen Curlers".
Sam Robards spiller Mr. Andersson i "Carmen Curlers".
Foto: Eddie Klint, DFF og Tine Harden/DR
Annonce
Mr. Andersson i "Carmen Curlers" hedder i virkeligheden Sam Robards og er gift med en dansk kvinde.

De amerikanere, der er blevet castet til at spille med i "Carmen Curlers", har på forhånd haft stort kendskab til Danmark.

Abonnement på BILLED-BLADET

Ikke nok med at Harrison - spillet af Darren Pettie - er gift med en dansk stjerneskuespiller.

Clarices øverste direktør, Mr. Andersson - spillet af Sam Robards - er også gift med en dansker, der er kendt fra det hvide lærred.

Sam Robards er kendt fra storfilm som "A.I." og "American Beauty" samt et hav af serier, der tæller blandt andet "Spin City", "Sex & the City" og "The good wife".

Her har du set hende

Hans hustru har vi helt sikkert også set før - men det er nok de færreste, der sådan lige ville genkende hende på gaden.

Hun hedder Sidsel Jensen og har arbejdet som stuntkvinde på en væld af produktioner.

Annonce

Hun var for eksempel ifølge IMDB Iben Hjejles stunt double i "Dicte".

Hun har også arbejdet på blandt andet "Klassefesten 3", "Antboy" og "Forbrydelsen" samt "Rejseholdet", "Anna Pihl" og "Dancer in the Dark".

Sam Robards og Sidsel Jensen.
Sam Robards og Sidsel Jensen.
Foto: MEGA

Sam og Sidsel blev gift i 1997 og har to sønner sammen; Calvin fra 1999 og Sebastian fra 2001.

Sam Robards har derudover sønnen Jasper Robards fra et tidligere forhold.

Annonce

Lige nu er familien i New York, hvor Sam spiller teater.

Kendte svigerforældre

Danske Sidsel Jensen fik sig ikke kun en kendt skuespillermand, da hun mødte Sam Robards.

Med ham fik hun også kendte svigerforældre.

Sam Robards mor var nemlig skuespillerinden Lauren Bacall, der blandt andet medvirkede i "The big sleep" med Bogart - som hun også var gift med, inden han døde-

Annonce

Hun blev kåret til den 20. største kvindelige stjerne i klassiske Hollywood-film, og hun modtog en æres-Oscar i 2009.

Sam Robards far var den dobbelte Oscar-vinder Jason Robards, som nok er bedst kendt for sin rolle i "All the President's Men".

Mere om: