X Factor-Anna frygter fordomme
18-årige Anna fra Færøerne er lykkelig for at være gået videre i X Factor, men frygter fordomme, fordi hun er Jehovas Vidne.
Som resten af sin familie er færøske Anna Jehovas Vidne. Hun ved godt, at mange mennesker har svært ved at forstå, at man som Jehovas Vidne for eksempel ikke holder jul og fødselsdag.
For Anna er det en naturlig del af hendes liv - og et valg, hun selv traf, da hun blev døbt i 2007.
- Der er altså ikke noget hokuspokus i det. Jeg lever et helt almindeligt liv og opfatter ikke, at min tro begrænser mig, fortæller Anna til BILLED-BLADET.
Det sidste halve år har den talentfulde X Factor-deltager boet i Danmark, hvor hun deler lejlighed på Amager med en veninde.
Anna er fast besluttet på at gøre musikken til sin levevej og håber, at X Factor kan give hende et skub i den retning.
Se de festlige bilelder fra fredagens show her...Nerverne kom et ekstra lag uden på tøjet under X Factors 2. liveshow.
Det før så selvsikre talent Jesper måtte under afgørelsen kaste sit blik i skiftesvis loftet og gulvet af ren og skær nervøsitet, og man kunne høre en knappenål falde til jorden i studiet.
Jesper gik som bekendt uden om farezonen, og Danmark måtte sige farvel til boybandet In-Joy efter en omsang mod Daniel.