7. mar. 2014
Af af Helle Skram de Fries

X Factor exit for Steffen

Fredagens grand prix-fest i "X Factor" betød et farvel til Steffen
Fredagens grand prix-fest i "X Factor" betød et farvel til Steffen
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Remee måtte slagte en af sine egne

Johnny Logan-sangen "What's another Year" blev Steffen Gilmartins svanesang i "X Factor".

Henriette Haubjerg undgik denne gang farezonen, og det blev Remees to deltagere Pernille Nordtorp og Steffen Gilmartin, der røg i farezonen. En svær situation, da netop de to deltagere er blevet specielt gode venner.Pernille, som Steffen kalder P, er begyndt at være med Steffen i øvelokalet, når han jammer med sine musikvenner. Og, ikke mindst et svært valg for Remee, der fik den frygtede opgave med selv at skulle sende en af sine deltagere hjem.

Blachman valgte at beholde Pernille, og så skulle Lina ifølge dommernes selvbestaltede regler vælge at beholde Steffen, så valget blev Remees eget.Nødtvunget valgte Remee at sende Steffen hjem og beholde Pernille Nordtorp.

Steffen må hjem og spille videre med vennerne, mens Pernille stadig har håbet om en sejr i behold.

Aftenens tema var i øvrigt bestemt ikke elsket af dommerne Lina Rafn og Thomas Blachman, mens Remee var mere på hjemmebane. Han vandt i 2012 det danske Melodi Grand Prix med Soluna.

Lucy Mardou lagde ud med nummeret "Satellite" i et imponerende kostume, der gav associationer til en sprechstallmeister i et cirkus.

Lina Rafn var begejstret, mens Blachman var mere afdæmpet i sin ros.

Næste på scenen var også en af Remees deltagere - nemlig Steffen Gilmartin, der - igen - havde sine to børn, til at støtte sig i studiet.

Sangeren med de irske rødder underholdt med Johnny Logan nummeret "What's another year" i en meget - måske for - stille version.

Lina Rafn roste Steffen for hans sikkerhed på scenen, men savnede en eksplosion hos både menneskeligt og musikalsk.

Og så var det blevet en nervøs Lina Rafns tur til at præsentere sin eneste deltager, Henriette Haubjerg fra Brande.

Linas sidste kort i X Factor, efter hun har mistet sine to andre deltagere.

Henriette skulle prøve kræfter med "Danse i måneskin", som Trine Dyrholm sang som 14-årig.

Blachman kaldte Henriettes version af nummeret for den bedste nogensinde, og Remee er generelt vild med Henriettes stemme.

Lina Rafn blev rørt til tårer og var meget stolt.

Og sådan blev det Blachmans tur til at præsentere sin gruppe Anthony Jasmin, der sang Otto Brandenburgs klassiker "To lys på et bord".

Anthony var tidligere på ugen blevet overrasket af besøg i øvelokalet af sin mor, Mariana, der bor i Miami - og ikke har set sin søn i næsten halvandet år.

Det var en rørende og tårevædet oplevelse.

Og mor Mariana var naturligvis også med blandt publikum, hvilket gjorde Anthony både nervøs og glad.

Remees sidste deltager Pernille Nordtorp sang "Divine".

Den leverede hun dansende og flirtende med publikum, hvilket fik især Blachman til at juble.

Endelig var det tid til aftenens sidste sang, ManBand med nummeret "Save Your Kisses For Me".

Dennis havde knappet helt op for sit behårede bryst og taget hat på i dagens grand prix anledning.

Og trioen leverede flot sceneshow med længselsfulde kvinder liggende for deres fødder.

Remee erkendte at være langt, langt fra målgruppen, men manglede alligevel noget nyt fra de tre fyre.

Lina Rafn syntes, den gik hjem - selvom hun heller ikke føler sig som målgruppen.

Inden pausen var der, som sædvanlig spænding om, hvem der skal i farezonen og kæmpe for den videre overlevelse.

Ikke mindst hos værten, Eva Harlou, der så helt fantastisk ud i en gul kjolen fra Emil Bang Hoffmann og spektakulære smykker fra Vibe Harsløf og sko Gianvito Rossi.

Læs mere om: