22. feb. 2013
Af af Helle Skram de Fries

X Factor-Karoline har fået en ny ”bror”

x factor 2013
Karoline er glad for, at hun har fundet en ny "bror" i Anders fra Wasteland.
Foto: Lars H. Laursen
Blachmans unge solist Karoline fra Århus har fået et tæt bror-søster-forhold til Wasteland-gruppens, Anders.

- Jeg har fået et rigtig tæt forhold til Anders. Nærmest sådan et bror-søster forhold, fortæller 15-årige Karoline om sit nye venskab med 17-årige Anders fra Anne Linnets gruppe "Wasteland".

Begge er jyder - Karoline fra Aarhus og Anders fra Holstebro - så måske er det en af forklaringerne på den gode kemi.

- Anders er rigtig god til at trøst mig, hvis jeg er ked af det. Jeg har et tæt forhold til min rigtige bror, Steffen på 16, men ham er jeg jo ikke så meget sammen med nu, hvor jeg er i København og lave "X Factor". Så er det godt jeg har Anders.

Karoline er også kommet rigtig tæt på Amanda, som hun deler "X Factor"-lejlighed med.

- Og jeg er bare vild med at være med i "X Factor". Det er super sjovt og spændende, og jeg er helt vild med den sang, jeg skal synge i morgen, jubler Karoline, der skal synge "The Gentle Roar" af Nike & The Dove".

- Jeg har gjort den til helt min egen, og der er så meget stille power i den.

Karoline røber også, at der er totalt meget power i det dress, hun går på scenen med i morgen i liveshow nummer tre, hvor temaet netop er "Power".

- I bliver meget overraskede. Jeg blev selv overrasket. det er det jeg bedt kan lide, at det jeg har haft på indtil nu - det er SÅ fedt.

Læs mere om: