28. maj. 2009
Af af Signe Ravn

X Factor-Lindas plade heglet ned

Linda Andrews
Linda Andrews
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Linda Andrews' plade blev færdig på to måneder, og det kan høres, mener en anmelder.

Linda Andrews har tidligere fortalt, at hun ikke tager 'X Factor'-succesen for givet, ligesom hun ved, at titlen som vinder ikke garanterer en lang karriere. Og den første anmeldeler, der har hørt hendes nye plade 'Into the Light', er slet ikke imponeret, selvom Linda har samarbejdet med både Cutfather og Søren Rasted.

"Akkordarbejdet har resulteret i en kønsløs blanding af floromvundne ballader og strømlinet pop - blottet for noget, der på nogen måde antyder, at der har været levende mennesker involveret i processen," skriver Ekstra Bladets anmelder og kvitterer med to stjerner ud af seks mulige.

Og anmelderen tegner på baggrund af Lindas vinderplade en dyster fremtid for sangerinden: "…hun må hellere nyde de næste par måneders obligatoriske succes. Det er tvivlsomt, om hun får chancen igen."

Læs mere om: