26. mar. 2016
Af af Maria Rode Olsen

X Factor: Reem skadet under semifinalen

Reem
Reem
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Reem måtte have masser af is på foden, da hun var styrtet ned ad en lang trappe efter sine to optrædender i "X Factor" fredag aften.

Det var svært at se på TV-skærmen under afgørelsen af "X Factor", men den unge Reem havde allerede dér skadet sin ene fod og sit knæ.

Efter hun for anden gang fredag aften havde sunget for dommerne, styrtede hun ned ad den lange trappe, som "X Factor"-deltagerne skal op og ned ad bag scenen.

- Trappen er ret glat, og jeg havde høje og glatte sko på. Du ved, hvordan det er. Jeg tog turen helt fra toppen ned til bunden, forklarede Reem efter showet, hvor hun fik gaffa-tapet isposer på de ømme områder, inden hun skulle snakke med pressen.

En god forklaring på sangerindens styrt kunne være de ekstra nerver, hun havde fået i anledning af den spændende semifinale.

Reem har fra start været udnævnt til storfarvorit hos dommere og bookmakere, men var alligevel meget nervøs for ikke at komme videre til showets finale.

- Jeg var meget nervøs og stod og rystede. Da jeg endelig gik videre, var det meget overvældende, og jeg er så glad, sagde Reem.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Bliver klar til finalen i X Factor

Dommer og mentor Mette Lindberg så rystet ud, da hun så isposerne på Reem, men både dommer og deltager er sikker på, Reem bliver klar til finalen næste fredag.

- Jeg kan stadig stå, gå og hoppe. Men jeg vil ikke overanstrenge knæet, fortalte den fornuftige Reem.

Reem sang sig videre til programmets finale den 1. april sammen med Alex og Embrace.

LÆS MERE: Reem fra X Factor elsker at danse

Læs mere om: