X Factor: Reem usikker på sin fremtid

Reem.

Reem.

Foto: Birger Storm
"X Factor"-finalisten Reem er ikke sikker på, hun vil fortsætte livet som popstjerne efter aftenens finale.

Uanset resultatet af fredagens "X Factor"-finale er den 17-årige Reem ikke sikker på, om hun vil gå musikkens veje fremover. 

Den unge solist glæder sig til at komme tilbage i skole og se sine venner og familie noget mere, og fremtidsplanerne har ikke fået mange tanker under det intensive "X Factor"-forløb.

- Jeg er vildt spontan, så jeg vil helst ikke sige noget på forhånd og så hænges op i en tråd, hvis jeg ikke gør det. Jeg ved det ikke, vi må se, hvad tiden bringer, siger hun til BILLED-BLADET. 

LÆS MERE: Reem fra X Factor bevarer roen trods status som storfavorit

Reem har ikke tænkt over sejrsmulighed

Reem er gennem hele forløbet blevet spået til at vinde det populære underholdningsshow, som hendes familie meldte hende til.

Seerne kunne i semifinalen se glæden og lettelsen over at være gået videre, da tårene trillede ned ad kinderne på sangerinden, men hvad en eventuel sejr kan føre til, har Reem ikke overvejet.

- Det er ikke noget jeg har tænkt over. Jeg ved, jeg elsker musik. Jeg ved, jeg er blevet forelsket i musik, og så må vi se om bryllupsrejsen også kommer, fortæller Reem.

Se hvordan det går Reem, Alex og Embrace i "X Factor"-finalen fredag klokken 20 på DR1.

Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden