18. dec. 2014
Af Helle Skram de Fries

X Factor Sarah er blevet gift

Sarah Skaalum Jørgensen
Sarah Skaalum Jørgensen
Foto: Hanne juul/BILLED-BLADET
I 2011 vandt den dengang 15-årige Sarah Skaalum Jørgensen "X Factor", og nu har hun fundet kærligheden og er blevet lovformeligt viet.

Hun var kun 15 år, da hun i 2011 tog hele Danmark med storm og gik hen og vandt "X Factor". Med den helt nye dommer, Cutfather, som sin mentor.

Nu er hun fyldt 19 år og giftede sig for nylig med den 21-årige Sika Katrine Andersen.

- Ja, og hun er bare SÅ dejlig, og vi er rigtig glade for hinanden. Sika er spanier, så jeg føler mig helt bleg ved siden af hende, fortæller en glad Sarah Skaalum Jørgensen til BILLED-BLADET.

Ægteskabet, der for nylig blev indgået på rådhuset i Gladsaxe, er ikke det eneste ny, der er sket i "X Factor"-Sarahs liv. Hun har også fået nyt navn og hedder nu Cane Skaalum Jørgensen.

- Det er for at starte på en helt frisk, forklarer den tidligere "X Factor"-vinder.

Sika mødte hun gennem en datingsite, og 28 maj mødtes de første gang.

- Og så er det bare gået hurtigt. Vi var klart over, at det skal være os to, så vi flyttede sammen og ville så også gerne giftes for at slå fast, at vi vil hinanden.

Hverken Sarah (Cane) eller hendes kone laver rigtig noget i øjeblikket, men Cane, alias Sarah, regner med snart at gå igang med at inspille noget musik.

- Det vil jeg i hvert fald rigtig gerne, lyder det fra Cane Skaalum Jørgensen, der tydelivis er ved godt mod og glad for livet.

Sarah Skaalum Jørgensen med sin hustru Sika Katrine Andersen.
Sarah Skaalum Jørgensen med sin hustru Sika Katrine Andersen.
Foto: Privat

Læs mere om: