X Factor-Sarah har friet til kæresten

Den 15-årige X Factor-vinder Sarah fik et rungende ja fra sin jævnaldrende kæreste Frederikke, da hun for nylig friede til hende på en strand.
- Vi er sikre i vores sag, fortæller vinderen af X Factor 2011, Sarah Skaalum, der netop har friet til sin kæreste Frederikke.
De to teenagepiger blev kærester, efter Frederikke havde set Sarah gå videre fra bootcamp i de første X Factor-udsendelser.
Senere mødtes de gennem en veninde og blev kærester, og efter tre måneder som kærester tog Sarah sig så mod til at fri til sin Frederikke, der heldigvis sagde ja.
Hvis det skal gå helt efter bogen, skal det unge par giftes inden for et år efter forlovelsen, men på grund af deres unge alder vil det kræve et kongebrev.
- Det ved jeg ikke noget om, men vi er helt sikre i vores sag, og jeg er meget meget glad, lyder det fra en lykkelig Sarah.
Den første svære prøve for de nyforlovede bliver, når Frederikke i efteråret tager tre måneder til USA, hvor hun skal i praktik.