10. mar. 2011
Af af Helle Skram de Fries

X Factor-Sarah tager kæresten med i studiet

Rå og blød på samme tid ? og med en stærk personlighed. Sådan har vi lært at kende 15-årige Sarah.
Rå og blød på samme tid ? og med en stærk personlighed. Sådan har vi lært at kende 15-årige Sarah.
Foto: Birger Storm
Fredag aften møder Sarahs kæreste for første gang op i X Factor studiet for at støtte sin elskede.

X Factor kræver mere og mere af de tilbageværende deltagere, så 15-årige Sarah får ikke meget tid sammen med kæresten, Frederikke, der i morgen kommer i studiet for at støtte sin elskede i det femte liveshow.

-Vi har kendt hinanden en måned nu, og jeg er stadig meget glad for hende, så jeg håber vores forhold kommer til at vare rigtig længe, fortæller Sarah til BILLED-BLADET.

Sarah erkender, at der ikke har været meget tid til at dyrke kæresteforholdet, fordi X Factor kræver hendes fulde opmærksomhed.

- Det forstår Frederikke og bakker mig fuldt ud op, og der skal nok blive tid til os to, når X factor stopper, lover Sarah, der dog skynder sig at slå fast, at hun satser på at blive længst muligt i X Factor. Som de øvrige deltagere vil hun helst stå som vinder af finalen i Parken den 25. marts.

I morgen bliver deltagerne musikalsk bakket op af DR's Underholdningsorkester, og Sarah glæder sig til at synge nummeret "The Climb" af Miley Cyrus.

- Det bliver en stille Sarah, I kommer til at opleve, lover det unge stortalent.

De øvrige deltagere synger følgende:

Rikke og Trine: "Riverside", Agnes Obel.

- Et fedt nummer, og vi har også en overraskelse i ærmet.

Babou: "Hurt", Christina Aguilera.

- Det er en udfordring at gå i hendes fodspor, men "Udfordring" er mit mellemnavn, lyder det med et smil fra Babou.

Patricia: "Feeling Good", Nina Simone.

- Det store orkester er lige mig - og jeg skal I en fantastisk kjole. Det er min egen, og jeg kan næsten ikke bevæge mig i den.

Annelouise: "Nothing Compares 2U", Sinead O'Connor.

- Et meget følelsesladet nummer om at få sit hjerte knust. Det har jeg så ikke selv prøvet - ikke i forhold til en mand, men man kan jo få det i klemme på andre måder, lyder det fra Annelouise. Hun er vild med det store orkester og glæder sig til at gå på scenen i glimmerkjole.

Læs mere om: