23. feb. 2014
Af af Helle Skram de Fries

X Factor-Steffen fik støtte af sine børn

Steffen var lykkelig for at gå videre i konkurrencen - men mindst lige så lykkelig for, at hans to store børn var blandt publikum.
Steffen var lykkelig for at gå videre i konkurrencen - men mindst lige så lykkelig for, at hans to store børn var blandt publikum.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Den 50-årige solist var glad for at have sine to teenage-børn var blandt publikum.

- Det betød meget, at mine to børn var der, og jeg nåede da også at give både Ronja og Jonathan et kram, inden jeg skulle her ud, fortalte Steffen Gilmartin til BILLED-BLADET ved pressemødet umiddelbart efter fredag aftens liveshow. Steffens eks-kæreste var også blandt publikum for at heppe på den dygtige artist, som sang Magtes Korridorer-nummeret ”Pandora”.

- Min ekskæreste nåede jeg desværre ikke at give et kram, men det var fint, hun var der, og det betyder meget for mig, at både hun og vores børn har det godt, selvom vi ikke længere er sammen, fortalte Steffen Gilmartin.

Sønnen Jonathan bor i lejligheden på Vesterbro hos Steffen, og datteren er på efterskole.

Selvom Steffen Gilmartin er en erfaren herre med masser af scenejobs i bagagen, var han nervøs inden aftenens liveshow.

- Hele det her "X Facto"r, og den her scene er jo ny for mig, så jeg bliver jo også ramt af nervøsitet. Det er nyt for mig at fortolke andres sange. Der er mere ro på, når jeg synger mit eget, sagde STeffen, der var lykkelig for at gå videre, men han var mindst lige så lykkelig for, at de to andre medlemmer i hans nærmeste ”X Factor"-familie, Pernille Nordtorp og Lucy Mardou, også gik videre.

- Det var en kæmpe forløsning, at vi alle tre stadig er med, lød det fra Steffen.

Læs mere om: