7. apr. 2010
Af af Jan Bergman

X Factor-Thomas får koncertdebut i dag

Thomas Ring
Thomas Ring
Foto: Birger Storm
Thomas Ring spiller debutkoncert for jyderne, når han i dag onsdag optræder ved koncert i Aalborg

I dag hopper Thomas Ring igen op på scenen efter sin overbevisende sejr i X Factor 2010, og dagens optræden bliver således hans debutkoncert som nykåret stjerne.

Dagens koncert bliver afholdt i Aalborg kl. 15.00, hvor Thomas vil give sine fans en gratis minikoncert og muligheden for at mødes med Danmarks nok mest kendte folkeskolelærer, skriver B.T.

Thomas Ring har hittet med sin vindermelodi "My Dream", som er blevet danskernes mest downloadede musiknummer på musikbutikken iTunes.

Og netop "My Dream" bliver selvfølgelig et af koncertens helt store numre, når jyderne får mulighed for ved selvsyn at opleve hele Danmarks X Factor-vinder Thomas.

Læs mere om: