Jakob Illeborg: Kæmpe gave at blive papfar

Jakob Illeborg

Jakob Illeborg

Foto: Martin Høien
Nyhedsværten Jakob Illeborg har haft nogle heftige singleår, da han var forsanger i bandet Warwick Avenue. Men da han mødte konen NanaKi, valgte han familielivet.

42-årige Jakob Illeborg står i dag i spidsen for DR2s nyhedsprogram Dagen, men i midten af 00’erne var han forsanger i bandet Warwick Avenue, boede i London og levede det vilde singleliv. Lige indtil han mødte sin kone NanaKi. Det fortæller han til FEMINA i denne uge.

- NanaKi er en driftig dame, som står tidligt op om morgenen og har gang i tusinde ting, og hvis jeg overhovedet skal være med til at sætte dagsordenen, skal jeg stå VIRKELIG tidligt op, siger Jakob Illeborg.

LÆS OGSÅ: Sangerinden Lis Sørensen blev mor temmelig sent

Svært at skulle være papfar

Han er papfar til NanaKis to voksne børn på 22 og 25 år, og det havde stor betydning for ham, fortæller han.

- Det var en kæmpe gave for mig pludselig at blive papfar. Det gav mig en anden dimension. Mange siger jo, at det er svært at komme ind i andre børns liv, men jeg synes nu bare, det er et spørgsmål om, hvor meget man er villig til at give af sig selv. Og så en ydmyghed. Jeg har aldrig prøve at være far for dem – jeg lader dem vælge mig, i stedet for at kræve dem, siger han.

LÆS OGSÅ: Lars Hjortshøj: Jeg er voldsomt tiltrukket af kvinder på min egen alder

Ikke flere børn

Han har talt med sin kone om at få flere børn, men i kraft af den måde, han har levet sit liv som global korrespondent, har det været svært at få til at hænge sammen.

- Vi har jo levet i et sømandsægteskab i mange år, hvor jeg har boet i London og hun i København. Det er dejligt på den måde, at gnisten bliver holdt i live, men det gør også tingene lidt svære. Og det har egentlig aldrig været et must for mig at få mine egne børn, NanaKis børn er jo blevet mine nu, siger Jakob Illeborg til FEMINA.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden