28. maj. 2023
Af Majken Munk

Fik hende mellem ægteskaber: Her er historien om Poul Schlüters ”hemmelige” datter

Poul Schlüter
Poul Schlüter
Foto: Gregers Overvad
Poul Schlüter havde i forvejen tre børn fra et tidligere ægteskab, da han efter et kortere bekendtskab med en kvinde blev far igen.

I en ti-årig periode var Poul Schlüter statsminister i Danmark.

For godt to år siden døde han. Han blev 92 år gammel.

Den nye dokumentarserie ”Schlüter” dykker ned i manden bag alt det politiske, der også havde en familie, som han også skulle tage hånd om.

I dokumentaren udtaler hans enke Anne Marie Vessel Schlüter og hans søn Peter, men også hans datter Carina.

En datter, som for offentligheden i mange år var hemmelig.

Poul Schlüter fik tre børn med sin første hustru Majken, som han var gift med i 16 år. Sammen fik de børnene Anne Marie, Søren og Peter.

Anne Marie Vessel Schlüter har i sin bog ”På skrå brædder og bonede gulve” beskrevet, hvordan Carina blev en del af familien.

Den tidligere statsminister fik datteren Carina med en kvinde, som han havde et forhold til, efter sit ægteskab med Majken Gabriel Schlüter, som sluttede i 1978, men inden han giftede sig igen med Lisbeth Schlüter.

I mange år kendte hun dog ikke til, hvem hendes far var.

Det var først, da Carina blev 13 år gammel, hun fik at vide, at hendes far var Poul Schlüter.

Men i den første tid gjorde hun ikke så meget ved det.

For det var først, da hun som ung studerende spurgte ham, om han ønskede at komme forbi hendes skole for at holde foredrag.

Anne Marie Vessel Schlüter og Carina
Da Anne Marie Vessel Schlüter holdt bogreception i forbindelse med udgivelsen af bogen "På skrå brædder og bonede gulve", var Poul Schlüters datter Carina også en af de inviterede gæster.
Foto: Gregers Overvad

Da genkendte han hendes navn, og Anne Marie Vessel Schlüter opfordrede ham til at holde foredraget.

Siden da har Carina Harders været en del af familien.

Læs mere om: