17. jun. 2023
Af Majken Munk

Har du bemærket det? Dansk skuespiller har prominent rolle i Exit

Tobias J. Berger som Adam i "Exit"
Tobias J. Berger som Adam i "Exit"
Foto: NRK/ DR
Den længeventede tredje sæson af den norske hitserie ”Exit” er endelig tilgængelig i Danmark, og der er også dansk deltagelse på rollelisten.

Det var i december 2022, at det første gang kom frem, at der kom en ny sæson af hitserien ”Exit”.

”Exit”, som danskerne kan se på DR TV og DR2, handler om fire norske rigmænd Adam, Jeppe, Henrik og William, som lever efter devisen ”mere vil ha’ mere”.

Serien er lavet på baggrund af interviews med virkelighedens rigmænd, og hvad det er for et ekstravagant og udsvævende liv, de har levet.

De fire hovedroller spilles af de tre norske skuespillere Jon Øigarden (Jeppe), Tobias Santelmann (Henrik) og Pål Sverre Hagen (William) samt den svenske skuespiller Tobias J. Berger.

Rollelisten emmer af dygtige nordiske navne.

Men i tredje sæson, der fik dansk premiere en 16. juni, tilføjes en dansk skuespiller til den lange liste.

For Jesper Christensen spiller en rolle i ”Exit”.

Han er ifølge imdb med i fire afsnit. De to første afsnit og så vender han også tilbage igen efter et fravær i en række afsnit.

Jesper Christensen spiller rollen som ”Beskows torpedo”, og her henvises der formentlig til, at hans rolle har en relation til rollen Michael Beskow, der bliver spillet af svenske Rolf Lassgård.

Jesper Christensen i "Exit"
Jesper Christensen er med i den tredje sæson af "Exit", hvor han spiller rollen som Beskows torpedo.
Foto: NRK/ DR

Michael Beskow dukkede første gang op i en række afsnit af første sæson. Han er ifølge nabolandskanalerne.dk en handels-nemesis til de centrale rigmænd i serien.

Hvad deres relation, gøren og laden er i tredje sæson af ”Exit”, må lade vente på sig, til alle afsnit er blevet sendt i Danmark.

Om resten af handlingen vides det, at de fire rigmænd får interesse for den grønne omstilling, som med sikkerhed er indgangsvinkel til at få penge fra statskassen lige ned i deres lommer.

Men de stopper naturligvis ikke der, for kryptovaluta åbner muligheden for at tjene en masse skjulte penge, som kan gemmes i skattely.

I privaten er der også meget at tage fat i, for Jeppe og Henrik kæmper for at få familielivet til at hænge sammen.

Mens Hermine fortsat ønsker at få hævn over sin eksmand Adam.

William er i gang med en større personlig rejse, der i forrige sæson viste ham leve et liv midt i den vilde natur. Men hvad der sker med ham, er der ikke mange ledetråde til.

Læs mere om: