
Efter brud: Irina Olsen og Faustix har solgt huset

I oktober bekræftede "Spillet"-deltageren Irina Olsen, at hun var gået fra sin mand, dj’en Morten ”Faustix” Olsen.
Ikke længe efter satte de deres hus i Nivå til salg.
Nu har de solgt huset, som deres børn er vokset op i.
Det skriver Irina Olsen ifølge SE og HØR i en story på Instagram.


Tid til at komme videre
Her skriver hun, at børnene indtil videre har brugt det meste af tiden i det hus, og så tilføjer hun, at det er på tide at komme videre.
Irina Olsen, 38, har – udover at være forretningskvinde med eget stylingbrand, GLAM by Irina – medvirket i et hav af tv-programmer, heriblandt ”Spillet”, som kørte på TV 2 i begyndelsen af året.
Morten ”Faustix” Olsen, 36, er dj og musikproducer.
I 2020 deltog han i sæson 17 af ”Vild med dans”, hvor han sammen med Asta Björk fik en 9. plads.
Irina Olsen og Morten ”Faustix” Olsen, som blev gift i 2019, har sammen børnene Allessia, 10, og Aston på to år.
