Annonce
30. jan. 2026
Af: Louise Rømer

Endte på kæmpe cliffhanger: Nu efterlader pressemeddelelse ingen tvivl

Clara Dessau og Afshin Firouz.
Clara Dessau og Afshin Firouz.
Foto: Lars Horn
Annonce
Netflix-hittet "Legenden" endte med noget af et brag, hvor Tea blev livsfarligt kvæstet. Nu afslører pressemeddelelsen nyt om hendes skæbne.

Det kunne snart ikke være endt mere dramatisk, end det gjorde for karakteren Tea i Netflix-serien "Legenden". Den unge politiagent gik undercover for at blive venner med en narkosmuglers kone, men i sidste afsnit blev hun skudt - og seerne blev efterladt i tvivl.

Overlevede eller døde hun?

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Nu afslører en pressemeddelelse dog, at Tea klarer skærene. Skuespilleren Clara Dessau, der spiller Tea, optræder nemlig på rollelisten i sæson to, som bliver optaget i løbet af 2026.

"I dag annoncerer Netflix fornyelsen af den populære danske krimiserie "Legenden". Clara Dessau, Maria Cordsen, Afshin Firouzi og Nicolas Bro vender blandt andre tilbage i seriens anden sæson. Produktionen starter i København i 2026.

Den første sæson af "Legenden" havde premiere den 27. oktober og blev hurtigt populær over hele verden. I den første uge lå den nr. 1 i 52 lande og top 10 i 90 – med 11,3 millioner visninger", står der i meddelelsen.

Annonce

Her får man også et indblik i, hvilke skuespillere seerne kan glæde sig til at gense.

"I anden sæson følger vi atter Clara Dessau, Maria Cordsen, Afshin Firouzi og Nicolas Bro m.fl., når deres karakterer stilles over for deres hidtil største udfordringer i kampen for overlevelse og retfærdighed.

- Det er virkelig rørende at se, hvor godt "Legenden" er blevet modtaget. Vi er meget glade for muligheden for at dykke dybere ned i hver karakter og udfolde deres historier for vores seere. Anden sæson vender op og ned på alt, når Tea og Ashleys verdener endnu engang kolliderer, og nye udfordringer presser dem til bristepunktet."

Mere om: