20. feb. 2014
Af Hanne Rask

Erik Damgaards nye giftermål kommer bag på Anni Fønsby

Anni Fønsby.
Anni Fønsby.
Arkivfoto: Ole Bjørk
Anni Fønsby er overrasket over, at eksmanden Erik Damgaard allerede har giftet sig igen.

I denne uge kan SE og HØR afsløre, at Erik Damgaard, der tidligere har været gift med Anni Fønsby, har giftet sig igen.

Bladet beretter, at eks-millardæren har bosat sig i Brasilien, hvor han nu forsøger at stable en IT-virksomhed på benene i selskab med sin nye kone - en brasiliansk kvinde ved navn Renata. Bladet viser billeder af Erik Damgaard og hans nye mørklødede kærlighed, mens det fremgår, at han i sit tredje ægteskab er blevet ”papfar” til en teenagedatter.

Nyheden kommer efter der i længere tid har været stille omkring Erik Damgaard, der forlod sin ekskone, Anni Fønsby, mens hun sad i fængsel, dømt for rufferi. De to har ikke haft kontakt, siden Erik ringede til Anni i fængslet og meddelte, han ville skilles.

Cirka syv måneder efter skilsmisse

At han nu optræder i SE og HØR med en ny kone, kommer bag på hende. Til BT siger hun:

- Jeg er lidt overrasket over, han har valgt at gifte sig så hurtigt. Det er jo ikke så længe siden, han blev skilt fra mig – det er cirka syv måneder siden. Han må jo være forelsket, siden han har valgt at gifte sig. Ellers er det måske nogle andre årsager. Men det kan jeg jo ikke udtale mig om, siger hun.

Det er Erik Damgaards tredje ægteskab. Han har tidligere været gift med Signe Damgaard, med hvem han har teenagebørnene, Sebastian og Marie-Louise. Med Anni Fønsby fik han den nu fire-årige datter Victoria.

Læs mere om: