11. jan. 2020
Af af Laura Dalgård

Gift ved første blik: Michael viser kæresten frem

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_2sl1035a.jpg
Foto: Søren Jul Lamberth
Efter ”Gift ved første blik” blev Michael og Christina skilt, men nu har han fundet en ny kæreste. Fredag aften viste han hende frem til Reality Awards.

Det store show Reality Awards blev afholdt i København fredag den 10. januar 2020, og her blev det afgjort, hvem der vandt priser som blandt andet ”Årets par”, ”Årets bedste vært” og ”Årets bedste øjeblik”.

Blandt de nominerede var Michael, som man i efteråret kunne følge i ”Gift ved første blik”, og med på den røde løber havde han sin nye flamme.

- Det er min kæreste Maria, fortalte han glad.

I ”Gift ved første blik” blev Michael gift med Christina, men parret lod sig skille efter optagelserne. De fik efterfølgende meget omtale i medierne, blandt andet fordi Christina blev gravid og efterfølgende fik en abort.

- Det har været op og ned, og det har været hårdt, fortæller Michael om tiden efter ”Gift ved første blik,” hvor der var meget opmærksomhed på ham.

Kæresten har ikke set "Gift ved første blik"

Men nu har Michael altså fundet en ny kæreste. Og hun ved ikke meget om, hvad der foregik i ”Gift ved første blik”.

- Jeg ser ikke så meget tv, fortæller Maria, som dog af Michael har fået fortalt lidt.

- Jeg er glad for, hun ikke har set det, for så er hun faldet for den, jeg er, og ikke fordi jeg har været på tv, fortæller han.

Michael var nomineret til to priser til Reality Awards: Årets bedste newcomer og Årets bedste øjeblik: Christina og Michael skal springe i faldskærm”.

Han vandt senere på aftenen prisen for Årets bedste øjeblik.

Læs mere om: