
Hans Pilgaard kan slet ikke få armene ned: Deler fantastisk nyhed

Hans Pilgaard har brugt de sidste mange uger på at rejse land og rige rundt med en række kendte danskere.
Han har nemlig været i fuld gang med at optage en ny sæson af ”Sæt pris på Danmark”, som han er vært på.
Og nu kan Hans Pilgaard næsten ikke få armene ned af bare glæde.
I en story på Instagram, der forsvinder efter 24 timer, har han delt den dejlige nyhed, at de er blevet færdige med næste sæson.
Han fortæller, at sæson 10 er i kassen, og at de netop har optaget afsnit 87 af det populære TV 2 Fri-program.
I opslaget på Instagram står Hans Pilgaard på en båd sammen med resten af tv-holdet og jubler over, at de nu skal fejre, at de har lavet endnu en sæson.

Han understreger, at fans af ”Sæt pris på Danmark” godt kan glæde sig.
Hans Pilgaard afslører desuden, at to af de kendte danskere, som medvirker i sæson 10, er Anette Støvelbæk og Jens Jørn Spottag, som spillede sammen i ”Badehotellet”.
