22. dec. 2022
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Har du spottet det? Kendt dansk skuespiller gemmer sig bag en af troldene i Tinka og Sjælens Spejl

Tinka og Sjælens Spejl
Tinka og Sjælens Spejl.
Foto: Per Arnesen/TV 2
Måske har du selv spottet, at der i rulleteksterne er et navn, der er yderst bekendt.

Snart bliver natten måneløs, og de to halvnisser er samlet i nissernes rige. Der er lagt i kakkelovnen til en spændingsfyldt afslutning på årets Tinka-julekalender, som også bliver den sidste for nu.

Der er mange velkendte ansigter, som vi gennem tre sæsoner, har fulgt nøje, men der er også løbende dukket nye op.

Hvis man i år har været særligt opmærksom, når rulleteksterne drøner over skærmen efter aftenens afsnit, har man måske fået øje på et navn, som ser ganske bekendt ud, men som alligevel ikke har haft sit velkendte ansigt på skærmen.

Men det kan måske også være svært at genkende, hvis man bare lægger stemme til en karakter, der er klædt ud som en trold?

Det er nemlig ingen ringere end Niels Olsen, der i det skjulte, og med en vis ændring, lægger stemme til trolden "Moogol".

Hvorvidt det lykkedes Ingi at gennemføre sin onde plan, og vække troldene til live, må vi vente til den måneløse nat, med at finde ud af.

Læs mere om: