6. apr. 2021
Af af Karina Didriksen og Stine Ramlyng

Her startede de kendte tv-værter deres karrierer: Se billederne

”Nøøj, det’ for børn!”. Mange af Danmarks populære skærmtrolde startede med at underholde de yngste tv-seere, inden de skiftede over til voksen-tv og blev kendte ansigter i den brede befolkning.

Sofie Linde var blot 19 år gammel, da hun i 2009 fik sin værtsdebut på ”SommerSummarum” på Ramasjang. Hun var blevet kontaktet af DR, som havde set hende til en casting som 14-årig. Hun fik Mikkel Kryger som medvært på børneprogrammet, og de var et makkerpar indtil 2012.

I dag er al børne-tv lagt på hylden til fordel for tv til voksne. Begge er blevet kæmpestore profiler på TV 2 og har stribevis af programmer på CV'et.

Fra børne-tv til voksen-tv

Men Sofie Linde og Mikkel Kryger står bestemt ikke alene i rejsen fra børne-tv til voksen-tv.

Mange andre stjerneprofiler har taget samme rejse. Blandt andet Puk Elgård, der fik sin værtsdebut i 1995 på ”Børne1eren”, der blev sendt på DR1 alle hverdage kl. 16.30-17.00. Derpå rykkede hun til voksen-tv som ”Flytteklar”, ”Hokus Krokus” og ”Dagens Danmark”. Siden 2014 har – i dag 53-årige – Puk Elgård været vært på TV 2’s ”Go’ morgen Danmark”.

Også Bubber begyndte med børne-tv. Han hittede stort med "Bubbers badekar" i 1988 på Kanal 5. Senere blev han vært på helt store undeholdningsprogrammer som "Scenen er din", ”Den store klassefest” og "Danmark ifølge Bubber".

Se de mange stjerneværter, der startede tv-rejsen med at lave børne-tv i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: