Hjerne-Madsen: Hjerne-Madsen: Skønt at være model

Peter Lund Madsens hjerne er nogenlunde lige så krøllet som sin lillebror, Anders Lund Madsens.
Men modsat lillebroderens tøj er Hjerne-Madsens nystrøget og klassisk pænt.
I så høj grad, at han optræder som model i bogen "Den velklædte mand - klassisk herremode" af Torsten Grunwald, skriver Berlingske.
- Nu fik jeg lige pludselig muligheden for at blive model, hvilket er et af de tilbud, jeg godt nok aldrig havde regnet med at få. Så det er jo skønt at kunne skrive på sit cv. For mig kan der godt gå sport i det at være velklædt, for det skal jo læres ligesom alt muligt andet, siger Peter Lund Madsen til avisen.