21. maj. 2021
Af Majken Munk

Holdet fra Venner samlet igen: Sådan ser de ud i dag

Matt Le Blanc, Lisa Kudrow, David Schwimmer, Matthew Perry, Courtney Cox og Jennifer Aniston i "Venner".
Matt Le Blanc, Lisa Kudrow, David Schwimmer, Matthew Perry, Courtney Cox og Jennifer Aniston i "Venner".
Foto: Mega
Snart har et særafsnit af komedieserien ”Venner” premiere, hvor skuespillerne igen er samlet.

Maj er en god måned for fans af komedieserien ”Venner”.

Selv om det er knap et par år siden nyheden om, at det originale hold fra serien skulle samles igen, er det først i år, at det kan ses.

Streamingtjenesten HBO Max har afsløret en trailer fra det længeventede særafsnit, der også afslører, hvordan skuespillerne ser ud i dag.

Sammen igen

Glædelig for danske fand, får særafsnittet, der har fået titlen ”Friends: The Reunion”, eksklusivt premiere på streamingtjenesten HBO Nordic torsdag den 27. maj.

Her er Jennifer Aniston, Courtney Cox, Lisa Kudrow, Matthew Perry, David Schwimmer og Matt Le Blanc samlet igen i Stage 24 i Warner Brothers Studios, hvor ”Venner” dengang blev optaget.

En lille smagsprøve på genforeningen, har HBO Nordic afsløret i traileren til særafsnittet, som kan ses her.

Traileren afslører også, hvordan skuespillerne tager sig ud den dag i dag, hvor det er 17 år siden ”Venner” stoppede.

https://imgix.billedbladet.dk/friends-main.095820_1.jpg
Sådan ser holdet bag "Venner", Matthew Perry, Matt Le Blanc, David Schwimmer, Courtney Cox, Jennifer Aniston og Lisa Kudrow, ud i dag.
Foto: HBO

Fuld af overraskelser

Men det er ikke kun det originale cast af vennerne Rachel, Monica, Phoebe, Chandler, Ross og Joey, der samles.

Der kommer massevis af gæster blandt andet i form af skuespillere, der dengang serien kørte fra 1995 og frem til 2004, havde små roller. Det er eksempelvis Tom Selleck, der spillede Monicas kæreste Richard, og Maggie Wheeler, der spillede Chandlers kæreste Janice.

Men der kommer også en række andre kendte ansigter som James Cordon, Justin Bieber, David Beckham og mange flere, der ikke har haft noget med ”Venner” at gøre.

”Friends: The Reunion” kan ses på HBO Nordic fra den 27. maj.

GALLERI: Dejlige minder fra tv-serien Venner

Læs mere om: