7. jul. 2023
Af Sofie Nymand

Holger Rune fik dansk opbakning: Josefine Høgh og Lasse Sjørslev deler private billeder fra Wimbledon

Josefine Høgh og Lasse Sjørslev
Josefine Høgh og Lasse Sjørslev
Foto: Hanne Juul
Josefine Høgh og Lasse Sjørslev heppede fra tribunen, da Holger Rune spillede onsdag.

Da Holger Rune trådte ud på Wimbledons grønne bane onsdag, sad tv-parret Lasse Sjørslev og Josefine Høgh og heppede fra tilskuerpladserne.

Det viser en række billeder, som Lasse Sjørslev har delt på Instagram.

På billederne ser man det glade par få den fulde oplevelse af Wimbledon – med bobler i glasset og regn fra oven.

Tv-parret kunne afsløre over for B.T., at de har planlagt sommerferien efter tennisturnering.

– Vi ankom tirsdag og håbede, at vi lige fik lov til at se Holger spille, og det gjorde vi jo så to dage i træk på grund af regnvejret. Vi elsker begge tennis, så det har været en kæmpe oplevelse, sagde Josefine Høgh til mediet.

Samtidig fortalte Lasse Sjørslev, at de spiller tennis i samme klub, hvor Holger Rune servede sine spæde bolde. Parret har derfor mødt ham flere gange og kender ham.

Den 20-årige tennisspiller endte med at vinde kampen onsdag og med en sikker sejr sendte han Loffhagen ud af Wimbledon.

Læs mere om: