22. apr. 2025
Af Luise Marie Bekker

Husker du antik-krejlerne Mads og Jens fra “Skattejægerne”? Nu har de taget et kæmpe skridt

Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen.
Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen.
Foto: Lars Horn
Jens Guldsmed-Thomsen og Mads Ejlerslev er klar med nyt guld. Men ikke genbrugsguld!

Jens Guldsmed-Thomsen og Mads Ejlerslev blev kendte igennem DR-programmerne "Antikduellen" og "Skattejægerne".

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Antikkrejlerne har drevet genbrugsforretning på Lykkegaarden i Tversted, men trak for tre år siden stikket.

Nu har parret taget en stor beslutning!

Sammen med veninderne Birthe Østergaard og Ida Pontoppidan skal de drive butikken Teglgården på hovestrøget Tannisbugtvej i Tversted.

Det skriver blandt andre Nordsøposten.

Ingen genbrug!

Butikken åbnede 14. april og byder på legetøj, ting til børn, sæber og cremer, dåser, konfekture, uldtæpper, boligtekstiler og alt muligt andet.

Og parret slår fast: De sælger ikke genbrugsguld!

- Nok er nok. Vi bliver faktisk stadig ringet op mindst én gang om ugen, hvor nogle prøver at sælge deres genbrug til os, fortæller Mads Ejlerslev til TV 2 Nord og tilføjer, at parret er blevet trætte af at prutte om priser.

Derfor er alle tingene i Teglgården altså nye.

Mere om: