
Husker du tv-værten Lisbeth Janniche: Sådan ser hun ud i dag

Lisbeth Janniche var et kendt navn i 00’erne, hvor hun var en af landets populære tv-værter.
Det er mange år siden, at hun lagde karrieren som tv-vært på hylden, men hun har aldrig forladt branchen.
Hun har arbejdet som caster på produktionsselskabet Mastiff og har været med til at finde kendte deltagere til diverse tv-programmer.
Lisbeth Janniche var i sin tid vært på Danmarks første rigtige realityprogram ”Big Brother” sammen med kollegerne Mads Vangsø og Anette Toftgaard.

Hun var også vært på populære programmer som ”Rene ord for pengene” og ”Danmarks værste handyman” med Flemming Leth.
I dag er Lisbeth Janniche blevet 53 år, og hun dukkede for nyligt op på den røde løber.

Hun var til gallapremiere på filmen ”The life of Chuck” i MovieHouse Hellerup sammen med ”Vild med dans”-stjernen Thomas Evers Poulsen.

Lisbeth Janniche har tidligere sat ord på, hvorfor hun stoppede som tv-vært.
- Da jeg blev gravid med tvillinger, måtte jeg skrue ned for charmen og hoppe om bag kameraerne. Jeg elskede at være vært og især at lave live tv, men det var ikke foreneligt med at få børn, har Lisbeth Janniche udtalt til BT.
Efter sin barsel lavede hun programmet ”Baronessen flytter ind” med Caroline Fleming – bare bag kameraet.
