Husker du X Factor-Basim? Det laver han nu

Basim

Basim

Foto: Martin Høien
Selv om Basim ikke vandt, da han var med i første sæson af ”X Factor”, er han én af de deltagere, mange husker. Han er fortsat noget ved musikken.

Talentprogrammet ”X Factor” har nu kørt i 14 sæsoner og udklækket massevis af talenter.

Nogle er røget under radaren, mens andre fortsat er kendte navne.

I første sæson af ”X Factor” deltog den kun 15-årige Basim, som ikke endte med at vinde, men alligevel har han skabt sig et navn indenfor musikken.

Nåede kvartfinalen

Til sin audition charmerede Basim dommerpanelet med sin version af R Kelly-hittet ”I Believe I Can Fly”, der sendte han videre i programmet.

Faktisk gik det så godt, at han nåede helt til liveshows, hvor han blev stemt ud i kvartfinalen i 2008.

Basim var kun 15 år, da han stillede op i første sæson af "X Factor".
Foto: Claus Poulsen

Basim var kun 15 år, da han stillede op i første sæson af "X Factor".

Efterfølgende begyndte han at samarbejde med sin dommer Remee, men i mange år hørte offentligheden ikke mere til ham.

Skriver musik

I 2014 kom Basim igen på alles læber, da han stillede op til Dansk Melodi Grand Prix, som han vandt med sangen ”Cliche Love Song”.

Han har også udsendt et par album, men det han bruger mest tid på nu, er at skrive musik til andre kunstnere. Han står blandt andet bag nogle af de største hits, som den danske musiker Bro har lavet.

Basim har siden sin deltagelse i "X Factor" levet af at lave musik. Han har også efterfølgende besøgt "X Factor"-studiet. 
Foto: Hanne Juul

Basim har siden sin deltagelse i "X Factor" levet af at lave musik. Han har også efterfølgende besøgt "X Factor"-studiet. 

- Jeg bliver lige så tilfredsstillet af at skrive til andre og se dem blomstre. Hvis jeg kan hjælpe en anden med at skrive en god popsang, så gør jeg det gerne, fortæller han til BT.

Spar op til 838 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

For tiden er han aktuel med en ny sang, der skal bruges som intromelodi til den nye sæson af realityprogrammet ”Paradise Hotel”.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden