10. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Hvad er der dog sket? Derfor havde Josefine Høgh en skinne på benet til kendisbryllup

Josefine Høgh.
Josefine Høgh.
Foto: Lars H. Laursen
En skadet Josefine Høgh var lørdag blandt gæsterne til Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufours bryllup.

Ægteparret Lasse Sjørslev og Josefine Høgh var lørdag blandt gæsterne til Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour romantiske bryllup.

Særligt Josefine Høgh gav den gas på dansegulvet. Det viser en video, som Rasmines kusine, Rebecca Laudrup, har lagt i en story på Instagram.

Her ser man, at DR-værten danser med Rebeccas ægtemand, Frederik Svejborg. Men én detalje springer i øjnene.

I den festlige video kan man nemlig se, at Josefine Høgh danser med en stor, sort skinne og et plaster på sit højre ben.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Hvad er der mon sket med hende? Ja, det er der en god forklaring på.

For et par uger siden, i slutningen af november, afslørede Josefine Høgh selv i en story på Instagram, at hun netop var blevet opereret i sit knæ. Det skriver Her & Nu.

Årsagen til operationen skulle findes tilbage i oktober, hvor Josefine vred om på sit knæ, mens hun spillede fodbold.

Scanningen viste desværre, at tv-værten havde et delvist overrevet ledbånd, en revne i sin menisk og et delvist overrevet korsbånd.

Operationen i knæet betyder, at Josefine Høgh måtte tage til kendisbryllup med sit ben pakket ind i en stor skinne.

Mere om: