
Hvor er han blevet stor! Se de nye og dejlige billeder af Christian Degns søn Vagn

Christian Degn har nydt sommeren i fulde drag og har fået nye, dejlige minder med sin familie.
Tv-værten og hans kæreste, Trine Johnst Vammen, blev i februar forældre for anden gang, da sønnen Jens kom til verden.
Parret har i forvejen sønnen Vagn, som fyldte tre år i juni.
Han er ved at blive en stor dreng, og det er tydeligt at se på en række nye, dejlige billeder af den lille gut, som Christian Degn har delt på Instagram.
BILLED-BLADET har fået lov til at bringe billederne af sønnen Vagn, som er en rigtig charmetrold.


Rørt til tårer
Christian Degn sætter ord på den kvalitetstid, han har haft med familien i sommerferien.
- Søndag brugte jeg med dem, der altid står bag mig. Min kære familie. Får helt tårer i øjnene, mens jeg skriver. I særdeleshed tak til dig, Trine - du er en fantastisk mor og kæreste, skriver Christian Degn i opslaget på Instagram og fortsætter:
- Vagn og jeg tog ud og sørgede for at få den danske høst i hus. Og spise lidt af søde Frands Farmers slik. Inden farmor og farfar kom på besøg i haven. Livet er magisk!

Her ses Christian Degns far, Jens, som nyder en hyggelig stund med barnebarnet Vagn.

