Hvor er han kær! Se Bagedyst-stjernen Tilde Munkholms lille søn i julehumør
Der bliver sat hjemmebagte vaniljekranse, brunkager, klejner, jødekager og honningkagefigurer på bordet, når Tilde Munkholm skal fejre jul med sin familie.
Hun deltog i ”Den store bagedyst” i 2021, og knap to år senere, den 21. juni, blev hun og kæresten Thomas Gregersen forældre til sønnen Olaf.
- Min far har bygget den fineste førstesal i mit barndomshjem med en stor, hyggelig stue, så vi skal holde jul deroppe, fortalte Tilde til BILLED-BLADET i december.
Hun glædede sig til at opleve julen gennem sin kun seks måneder gamle søns øjne.
- Jeg har altid elsket at holde jul, og jeg ved, at det bliver endnu mere hyggeligt at sidde med ens lille og åbne pakker sammen, sagde Tilde med et smil og tilføjede:
- Olaf har også fået nyt juletøj, han skal have på, og en lille sød nissehue. Julemanden har ikke været hos os i mange år, men nu der jo kommet små børn til familien, så mon ikke han kigger forbi!