2. nov. 2012
Af af Preben Petersen

Ibi Støving til danskerne: Smid bukserne

Ibi Støving - Ibi Makienok
Ibi Makienok
Foto: Lars Laursen
Den kønne TV-vært Ibi Støving har lagt sig i selen for at samle penge ind til hjælpearbejde.

6. november er en oplagt mulighed for at tømme skabet, kælderen og loftet for overflødigt tøj og donere det til Røde Kors - der er det nemlig tøjindsamlingsdag.

Ibi Støving er ambassadør på projektet, der handler om at genbrug og miljøbevidsthed kan omdannes til nødhjælp. Ved at donere sit overflødige tøj til Røde Kors butikkerne, er der mere at sælge, og derved flere penge til det arbejde Røde Kors laver. Genbrugsbutikker er en vigtig indtægtskilde for Røde Kors og bidrager til vores hjælpearbejde internationalt og nationalt.

Tøjindsamlingen hjælper også miljøet. En øget opmærksomhed og interesse for genbrugstøj kan reducere overproduktion og spare vores omgivelser for unødig belastning.

Denne tøjindsamlingsdag er et led i det samarbejde mellem Røde Kors og Dansk Mode & Tekstil, som kaldes Fashion Aid. Også H&M og Prime Cargoer en del af tøjindsamlingsdagen.

Du kan bakke op om tøjindsamlingsdagen d. 6. november 2012 ved at donere tøj i Røde Kors' containere og butikker eller i din lokale H&M.

Læs mere om: