13. nov. 2013
Af dkeditorial

Billedkunstneren Kurt Trampedach er død

Kurt Trampedach
Kurt Trampedach
Foto: Niels S. Andersen/BILLED-BLADET
Kurt Trampedach døde pludseligt tirsdag. Han blev 70 år gammel.

Den kendte billedkunstner Kurt Trampedach er pludselig tirsdag død i sit hjem i Frankrig, 70 år gammel.

Det skriver nyhedsbureatet Ritzau.

Kurt Trampedach blev uddannet malersvend, inden han kom på kunstakademiet, hvor han 1963-1969 uddannede sig og fik sit kunstneriske gennembrud.

Han er især kendt for sine mange selvportrætter og portrætter af især kvinder, men også det store dobbeltportræt af prins Joachim og daværende prinsesse Alexandra, som parret fik i bryllupsgave fra byen Hillerød.

Hædret

Blandt de hædersbevisninger, han har modtaget, er Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat og den fornemme Eckersbergmedaljen.

Ritzau skriver, at kunsterens 70-årige liv ikke altid var nemt. Han har i en række interview fortalt om sin maniodepressivitet, hvor han i de maniske perioder nærmest arbejdede i døgndrift i atelieret i Frankrig, mens han i de depressive perioder isolerede sig fra omverdenen.

I 2002 brændte først hans hus i Frankrig og kort efter hans atelier i København, hvor flere malerier blev ødelagt. En mand er dømt for ildspåsættelsen i Frankrig, mens branden i København aldrig er opklaret.

https://imgix.billedbladet.dk/trampedach_1.jpg
Foto: Lotta Lemche/BILLED-BLADET

Læs mere om: