21. jul. 2022
Af Majken Munk

Jannie og Martin Buch Thorborgs første møde: Sådan havde Jesper Buch en finger med i spillet

Martin og Jannie Buch Thorborg samt Jesper Buch
Martin og Jannie Buch Thorborg samt Jesper Buch
Foto: Hanne Juul og Dan Mariegaard
Jesper Buch er egentlig årsagen til, at Iværksætterparret Jannie og Martin Buch Thorborg mødte hinanden.

I tv-serien ”Buch Thorborg” kan seerne følge med i Jannie og Martin Buch Thorborgs arbejde med deres nyligt indkøbte hoteller på Bornholm.

Parret kan snart fejret etårs bryllupsdag, og da de første gang mødte hinanden slog det gnister.

Faktisk kan parret give lidt af æren for, at de fandt sammen, til Jannie Buchs bror Jesper Buch.

Første møde

Martin Buch Thorborg havde lovet sin gode ven Jesper Buch at tage til Spanien, hvor han afholdt en iværksættercamp.

Timingen var dog ikke helt sublim, for Martin Buch Thorborg var netop blevet skilt og havde overtaget sit nye hus netop op til, at han skulle til Spanien.

Men da han ville holde, hvad han havde lovet sin ven, tog han afsted.

- Jeg blev hentet af Jannies søster ude i lufthavnen, og jeg var i så dårligt humør. Jeg var lige blevet skilt, det var ikke særlig morsomt. Jeg var ked af at forlade mit hus, fordi det ville jeg gerne gøre noget ved for ungernes skyld, og så havde jeg fået en dummebøde af Ryan Air, fordi jeg ikke havde printet mit boarding pass. Så jeg var rødglødende, fortæller Martin Buch til BILLED-BLADET.

Jannie til undsætning

Faktisk er humøret så dårligt, at Jannie Buch Thorborgs søster må tilkalde hjælp.

- Min søster ringede til mig og sagde: ”Puha, han er rædselsfuld ham Martin, kan du ikke tage over?” Hun orkede ikke at køre ham længere. Så jeg måtte gå ud i bilen for at køre ham videre. Han sad og råbte og skreg, fortæller Jannie Buch Thorborg til BILLED-BLADET.

Fik øje for Jannie

Med tiden endte den ellers så rolige Martin Buch Thorborg med at falde til ro og nyde tiden i Spanien.

Pludselig fik han øjnene op for Jannie Buch Thorborg.

- Jeg så hende i huset, men så tænkte jeg, at det går ikke at lave noget som helst med Jespers søster, for så kommer jeg i uføre. Jeg tænkte også, at hvis jeg skal have en eller anden, skal det være en, der er kvik. Så sad hun med sin telefon og så dokumentar på DR2. Jeg fandt jo ud af, at hun er lynende intelligent og spændende. Så lang historie kort var vi sammen meget hemmeligt uden nogen opdagede det, fortæller Martin Buch Thorborg.

Kort tid efter blev han konfronteret af Jesper Buch, der ikke var helt tilfreds, men han er med tiden tøet op og er glad på parrets vegne.

Læs mere om: